i 6th Sense skal du forudsige hvor mange stik du får i en given runde, gætter du korrekt, får du point, hvis ikke, får du minus point.
Sådan spiller du 6th Sense:
Spillet varer 4-6 runder, alt efter spillerantal. Bunken med kort indeholder kort fra 0-14 i 5 forskellige farve.
I starten af hver runde får spillerne11-15 kort hver, hvorefter det øverste kort i bunken vendes. Hver spiller vælger samtidig et kort fra deres hånd, for at forudsige antallet af stik de vinder i den pågældende runde, og ligger det med forsiden nedad på bordet.
Generelt gælder standard reglerne for et stik:
- En spiller lægger et kort, og de andre spillere skal følge (lægge et kort af samme kulør hvis muligt). Spilleren med den højeste trumf eller kort i den kulør, vinder stikket.
Nogle kort har specielle egenskaber:
- 0 kortet kan både behandles som kort 0 i den pågældende farve, eller du kan fjerne 0 kortet og 1 tidligere spillet kort fra stikket.
- 4 kortet gør, at stikket bliver vundet af det laveste kort, i stedet for det højeste – et andet 4 kort annullerer denne effekt.
- 6 og 9 er det samme kort, så du kan vælge hvilken af de to du vil spille.
- 8 kortet gør at du må kigge på “forudsigelseskortet” på den spiller, som har vundet stikket.
- 12 kortet gør, at vinderen af stikket kan vælge at dele stikket op, så det i stedet gælder for 2 stik.
I slutningen af runden, hvis du har samlet så mange stik som du forudsagde, får du ligeså mange point som du har stik. Hvis du ikke opnåede det ønskede antal stik, får du i stedet lige så mange minus point som differencen mellem din forudsigelse og det antal stik, du samlede.
Fx, hvis du forudsagde at du ville få 5 stik, men du i kun samlede 4 – får du 1 minus point. Til sidst i spillet vinder den spiller, der har flest point.